Arrangementet er for alle spejdere, forældre og søskende, og vi håber at mange af jer har lyst til at tilbringe en hyggelig eftermiddag sammen med os.
16:30 – 16: 45 Vi mødes ved flagstangen til en sang og lidt bevægelse. Kort introduktion til aftenen.
16:50 – ca. 17:55 vi holder årets grupperådsmøde (generalforsamling) for Skjoldhøj Gruppe, her vil vi rigtig gerne have så mange forældre som muligt med ind til en kort snak om gruppen, samt valg af personer til vores bestyrelse. Vi har kandidater til næste alle posterne, så man behøver ikke være nervøs for at føle sig nødsaget til at række hånden i vejret, - men vil du meget gerne være med, så har vi plads til dig i fællesskabet.
18.00 (ca.) spiser vi aftensmad, hvorefter vi slutter af omkring 19:00
Er det ikke muligt at være der til kl. 16.30 er alle meget velkommen til at slutte sig til når der er tid, bare i tilmelder jer så vi ved hvor mange der skal laves mad til. Mens de voksne holder møde, er der leg og madlavning over bål, for spejdere og søskende, sammen med nogle af lederne.
Vi glæder os til at vise og fortælle lidt mere om hvad Skjoldhøj Gruppe er, og håber at rigtig mange af jer har mulighed for at være med. Arrangementet er gratis, men af hensyn til madindkøb, vil vi meget gerne have en tilmelding på truespejder.dk senest d. 18/2.
Spejderhilsen
Ledere og bestyrelse